I dag lever rigtig mange virksomheder af at være kreative. Det kan være, at kreativitet er nødvendigt i udviklingen af en hjemmeside, app eller en visuel identitet. Personer med en kreativ indgang til deres arbejde kan for eksempel være illustratorer, grafiske designere, møbeldesignere og lignende. Driver du et kreativt kontor, eller arbejder du på et, og ønsker du at give medarbejderne endnu bedre vilkår for at udfolde deres kreativitet? Så læs med i denne artikel, hvor du kan få inputs til, hvordan du kan forbedre de kreative rammer.
En stor opslagstavle
På kreative kontorer er det vigtigt, at medarbejderne har rig mulighed for at være visuelle og kunne hænge idéer, skitser og så videre op. Et værktøj til dette kan eksempelvis være en opslagstavle. Det kan være en stor opslagstavle i mødelokalet, der kan bruges under projektarbejde, men det kan også være mindre opslagstavler, der kan hænge på medarbejdernes individuelle kontorplads.
En opslagstavle er et godt værktøj, fordi den giver mulighed for at hænge ting op fra hele designprocessen. Det kan eksempelvis være research, inspiration, skitser blandt meget andet. Der findes mange forskellige typer af opslagstavler. De fleste opslagstavler er i kork eller stof, men du kan for eksempel også bruge et magnetisk whiteboard. Det har den fordel, at du typisk vil kunne skrive direkte på det med en whiteboard tusch.
Et stort udvalg i tegneredskaber
En anden vigtig ting til det kreative kontor er at have et godt udvalg i tegne- og skriveredskaber. Det kan være alt lige fra et godt udvalg i farveblyanter, tuscher, blyanter, kuglepenne og så videre. Det er vigtigt, at medarbejderne let kan lave illustrationer, skitser med mere uden at være begrænset af redskaberne til dette. Ud over at have masser af skriveredskaber, er det naturligvis vigtigt også at have papir, som der kan skitseres på. Det kan både være skitseblokke, almindeligt kopipapir og et godt udvalg i notesbøger.
Post-its
Det er bestemt ikke en skrøne, at Post-its ofte bliver brugt på kreative arbejdspladser. De er gode til notater, ligesom de også kan bruges til eksempelvis illustration af brugerrejser. Der kan selvfølgelig også være et stort papirforbrug forbundet med post-its, hvorfor det naturligvis er vigtigt at få affaldssorteret korrekt. For at skåne miljøet kan i for eksempel også købe miljøvenlige post-it blokke.
Inspirerende omgivelser
Selvom det måske ikke hører ind under kategorien “ting”, så er det alfa og omega med inspirerende omgivelser på et kreativt kontor. Det kan eksempelvis være via plakater, planter, brugskunst eller kunstmalerier. Her er det altid en god idé at have medarbejderne med ind over, så de også har en indflydelse på de omgivelser, som de selv skal arbejde i.
No Comments