Skimmelsvamp er hverken kønt eller godt for helbredet. Det er vigtigt, at du tyr til handling, når du opdager skimmelsvamp i din bolig. Hvis du ignorerer problemet, kan det vokse sig større og blive decideret sundhedsskadeligt. Det er dog de færreste, der udvikler allergi over for skimmelsvamp, men du forebygger risikoen bedst, hvis du behandler skimmelsvampen, når den viser sig.
Forebyg skimmelsvampens ankomst
Skimmelsvamp kan forekomme alle steder, hvor der er ilt og fugt så .. Alle steder. De fleste kommer til at opleve problemer med skimmelsvamp på et tidspunkt i deres liv – det er nemlig meget udbredt. Du skal ikke gå i panik, hvis du pludselig opdager skimmelsvamp i din bolig. Der er meget, du kan gøre for at afhjælpe problemet.
Du kan selv gøre meget for at forebygge mod det ubehagelige svampeangreb. Du kan dog ikke undgå, at der kommer fugt og ilt i hjemmet. Badeværelset er især udsat, da det er her, man går i bad og måske efterlader fugt. Det første du kan gøre for at undgå skimmelsvamp er at tørre godt efter, når du fx har været i bad eller har vasket hænder og har pjasket ved siden af.
Derudover er det enormt vigtigt, at du lufter rigeligt ud. Det er også et godt trick at skrue helt op for radiatoren og åbne vinduet. Det er dog ikke særlig godt for miljøet, hvorfor vi gerne vil foreslå andre tiltag.
Sådan gør du
Når skimmelsvampen først er kommet, er det vigtigt, at du skrubber det sorte skidt væk med det samme. Skrub grundigt – gerne med en grydesvamp, hvor du bruger den “grove” side.
Når alt det sorte er skrubbet væk, skal du behandle området med svampedræbende produkter, som fx rodanol eller klorin. Derefter er det en god idé at gøre grundigt rent. Der kan nemlig hænge svampesporer i luften, når din bolig har været udsat for et angreb.
Til det større svampeangreb
Oplever du derimod et større angreb, kan det være vanskeligt selv at fjerne. Du kan fx få professionel assistance til at fjerne skimmelsvampen med gassen ozon. Læs mere her!