Entreen er det første du møder, når du træder ind i dit hjem. Desværre er det også et praktisk rum, som ofte bliver overset. Her skal være plads til mudrede støvler og vådt overtøj, men samtidig er entreen afgørende for, hvordan vi har det, når vi træder ind ad døren. Her får du 5 tips til, hvordan din entré kan føles som et varmt kram for enden af en lang dag.
1. Et blødt sted at sidde
Slut med at stå og famle efter dørkarmen med én hånd, mens du tager støvlerne af med den anden. Køb en bænk til entre så du kan synke ned i sædet, så snart du kommer hjem, og allerede dér føle roen falde over dig.
2. Lad varmen strømme dig i møde
Kender du følelsen af at gå frysende gennem vintermørket og komme hjem til en lige så kold entre, hvor sokkerne fryser til is, så snart man træder på de kolde fliser? Sørg for, at der er varmt og indbydende, så snart du træder indenfor. Er du så heldig at have en brændeovn, der fyrer med træpiller, så kan mange af dem times, så de fyrer op, allerede inden du kommer hjem. Er der noget bedre, end når der venter dig en varm og hyggelig hule efter fyraften?
3. Lyskilder der pynter
Slut med lysstofrør og hidsigt, blåligt lys i gangen. Hårde lyskilder får dig til at se mere træt ud i spejlet end nødvendigt, og det er ikke den slags energi, du skal gå ud af huset med om morgenen. Prioriter varme og smukke lamper, også i entreen – og vil du være ekstra god ved dig selv, så sæt en føler på, så de tænder, straks du træder ind ad døren.
4. Hæng god energi på væggene
Er du til inspirerende citater, eller har du billeder, der gør dig glad? Hæng dem op, så de er det sidste, du ser, når du går hjemmefra, og det første der møder dig, når du kommer hjem. Det giver god energi, som du kan bære med dig resten af dagen.
5. Hav orden på sagerne
Sørg for at have en fast plads til nøgler og taske i entreen – og gør det til en vane at bruge den. Slut med stressede morgener, hvor du styrter rundt i hele huset for at finde bilnøglen eller pungen. Fra nu af er der ro på, og du kan gribe dagen med god energi og ro i maven.